Forord – Danmark i Midten

Vi har skabt verdens bedste samfund. Det er en påstand, men den kan underbygges. Gennem århundreder har vi været et af de rigeste, mest demokratiske, mest lige og mindst korrupte lande i verden. Danskerne bliver år efter år målt til at være blandt verdens lykkeligste folk. Danmark bliver gang på gang brugt som rollemodel af andre lande. Glade børn i fri leg, rent drikkevand fra hanen, en fast hånd under de svageste, virksomheder der gør en forskel i verden, skolen for livet, snurrende vindmøller, stor arkitektur med lys og luft, fødevarer og restauranter i særklasse. Det hele er Danmark.

Vi kan helt sikkert blive endnu bedre og lære meget af andre. Men samlet set har vi skabt nogle af de bedste rammer for et godt liv på kloden.

Det Danmark har vi bygget på en politisk vilje til altid at finde hinanden, uanset hvor uenige vi er, på at søge og finde det, vi kan kalde Midten. I erkendelse af, at vi er et lille land i en stor verden, har danskerne altid forsøgt at stå sammen og finde hinanden.

Midten finder vi i familien i den travle hverdag, vi finder den på arbejdsmarkedet og i vores fritid, hvor vi hele tiden må bøje os mod hinanden for at finde det fælles fodslag, der bringer os videre. . Det gælder også i Folketinget. På Christiansborg repræsenterer vi som partier og politiske bevægelser vidt forskellige idealer og interesser, men de finder som regel deres konkrete udtryk i brede kompromiser, der skaber folkeligt ejerskab til de store beslutninger og skubber vores samfund fremad. Også når beslutningerne bliver til love, sker det i et sindrigt samspil mellem politikerne og resten af samfundet. Vi har i Danmark en unik tradition for at inddrage alle berørte parter både formelt og uformelt, når der skal laves ny regulering. Et hav af mennesker, organisationer og virksomheder bliver hørt og blander sig for at være med til at definere den førte politik og være med til at finde Midten.

At mødes på Midten er en enestående politisk tradition, som mange andre lande misunder os. Det giver stabilitet og perspektiv for borgere og virksomheder. Det giver mulighed for politisk lederskab og for at træffe langsigtede beslutninger. Det styrker demokratiet og er en god vaccine mod den populisme, der lover lette løsninger, søger yderfløjene og øger polariseringen.

Men vores tradition for at søge Midten er under pres i disse år. Udefra truer klima, migration og teknologiske forandringer i en hast, som næsten ikke er til at begribe. Indefra trues den politiske samtale af en stigende ulighed, en voksende politisk polarisering og en offentlighed, der ikke levner meget plads til dialog. Der er ikke just trængsel på Midten i disse år, i hvert fald ikke når vi taler udlændingepolitik, EU eller forholdet mellem land og by. Her bygger ingen bro eller søger forståelse for hinandens synspunkter. Tværtimod graves grøfterne dybere og dybere.

Derfor er det tid til at genopfinde Midten. Jeg er overbevist om, at vi kan vende alle store udfordringer til fælles muligheder, hvis vi gør det sammen.

Der er ikke noget parti eller nogen ideologi, der kan tage patent på Midten. Den er lige præcis dér, hvor de politiske idealer og interesser konfronterer hinanden og bliver til den konkrete politik. Midten flytter sig. Midten er dynamisk.

Men der er partier, der mere konsekvent har søgt midten i deres politiske og parlamentariske tradition. Et af de partier er Radikale Venstre, og det er den vigtigste grund til, at jeg som ung valgte at melde mig ind i det parti. Derfor føler jeg også, at det er en særlig forpligtelse for mit parti og for mig selv at insistere på den politiske midte, selv når den bevæger sig steder hen, hvor vi har svært ved at se os selv. Det er netop, når Midten udfordrer os, at den er vigtig at holde fast i. Vi må hver især kæmpe for vores idealer, men slipper vi ambitionen om at finde de andre, mister vi muligheden for at være med til at definere politikken og fremme de samme idealer.

Mange i dansk politik har travlt med at udråbe sig selv til at være mere danske end andre, mere folkelige end andre eller mere værdibårne end andre. De glemmer alle, at Danmark er vores fælles land, at folket er os alle, og at værdierne kun giver mening, når de finder deres udtryk i virkeligheden. Vi politikere repræsenterer hvert vores lille udsnit af den danske befolkning, men vi gør det kun, hvis vi tør sætte det på spil i forhandlingerne med de andre.

Midten kan ikke uden videre defineres som det til enhver tid gældende flertal. Som Hal Koch gjorde opmærksom på, er det ægte demokrati kendetegnet ved, at den politiske samtale lader både flertallet og mindretallet komme til orde og påvirke den førte politik. Lader man altid det simple flertal bestemme, vil det store mindretal i befolkningen aldrig se sig afspejlet i beslutningerne, hvilket gør demokratiet mindre repræsentativt, øger faren for ensretning i beslutningerne og polarisering i samfundet. Også derfor giver det mening at søge den midte, hvor så mange som muligt får indflydelse.

Og dermed starter min bog. Den er et forsøg på at definere det Danmark, det håb og det løfte, som tiden skriger på. Den beskriver de løsninger og kompromiser, som kunne være vores fælles svar på de store spørgsmål. Den vil ikke konfrontation med enkelte partier eller personer, men insisterer på den politiske samtale.

Den vil Midten.